Lørdag og Søndag var jeg afsted på tur til Mariager Fjord, men med ingen vind og brændende sol var der udsigt til forsigtige fisk og svære forhold. 

Lørdag morgen var jeg tidligt oppe og klar ved fjorden lige som solen stod op. Der var absolut ingen vind og helt blikstille og klart vand. Jeg havde en kammerat med og vi havde tænkt os kun at fiske med flue hele dagen. Madpakker, snacks, sodavand og kaffe og kage. Bum! Intet skulle stoppe os, og vi havde en klar plan for hvilke pladser vi ville fiske. 

På den første plads er der ofte en del aktivitet om morgenen og man får en dejlig rolig mavefornemmelse - Der er liv på pladsen! Netop lørdag morgen virkede pladsen dog fuldstændig livløs. Der gik ret lang tid, inden jeg så den første fisk og den var langt uden for kasteafstand. Bummer! Efter at have fisket den lille plads igennem en 2 gange på et par timer havde jeg kun set 2-3 fisk og haft et enkelt forsigtigt nap. Over kaffen besluttede vi derfor at skifte plads. Det er ellers én af mine favoritter, som jeg ofte sætter min lid til. 

Vinden friskede en anelse op ved ankomst på dagens næste plads på sydsiden af fjorden, som er en af odderne på sydsiden. Vi fiskede den nærliggende bugt og ud på spidsen af odden, hvor vinden i løbet af formiddagen blev lidt friskere. Jeg tog en hornfisk inderst i vigen, men den tæller ligesom ikke rigtig med, vel? Derudover havde jeg et enkelt hug, men det var ikke noget at skrive hjem om. Efter at have tilbragt nogle timer på pladsen besluttede vi at vende næsen hjemad. Der skete simpelthen for lidt. Men sådan kan det jo gå, og vejret og heldet var ikke med os denne lørdag. 

Søndag var det tidlig op igen. Vi ramte igen vandet lige ved solopgang. Igen er vandet helt blankt og der var kun meget svag vind. Vi ville ud på spidsen af odden og fiske tilbage, ind i bugten hvor vi var ankommet. På vej ud på pynten var der pludselig en bølge der stak afsted helt inde fra vandkanten. Waow! Den må have gået på meget lavt vand. 2 skridt senere lagde næste fisk afsted.. Det tegner jo godt. Vi besluttede dog at gå helt ud på spidsen alligevel, for at få en bedre vind. Netop ankommet sér jeg en pæn fisk springe helt fri af vandet og lande med et ordentligt plask. Her i stille vand og solopgang er det bare en FED oplevelse. Jeg starter et stykke fra, hvor fiske sprang og ville fiske langsomt derhenad. Min ven stødte til og vi fiskede måske 100 meter kyst. Intet skete. Jeg skiftede flue et par gange undervejs, men der var ingen der ville smage dem. 

Så gik jeg tilbage efter spinnestangen og fiskede samme stykke igen. Jeg skiftede blink og ophængerflue og gav den endnu en gennemfiskning. Min ven gik med og fik 2 undermålsfisk, som straks kom ud igen. Så var det min tur til at få fisk! JA, ENDELIG et hug. Jeg mærker dog lynhurtigt at det ikke er en stor fisk, og jeg trækker skuffet den mindste hornfisk jeg nogensinde har fanget i land. Øv! Min ven udbryder øjeblikket efter et højlydt "Ja tak!". Dog bliver han næsten lige så skuffet som jeg,  da det er endnu en hornfisk. Dog noget større end min. Den falder dog af til sidst af sig selv, så han hævder at den ikke tæller, da han reelt set jo ikke fangede den. 

Vinden var blevet en anelse bedre, så vi rykkede et stykke henad kysten til et stræk som måske er det stræk jeg har fanget aller flest fisk i fjorden på. Her var dog usædvanelig dødt, så vi gik op til bilen, tankede op på kaffe og kørte længere ind i fjorden til næste plads. Da vi ankommer holder der allerede 2 biler. Vi afgør hurtigt at pladsen nok ikke har plads til os, hvis vi skal kunne fiske de stræk vi er mest interessrede i (80% spots'ne). Videre, længere ind i fjorden. Vi ender med at fiske kort, stenet stræk et par gange igennem, men der sker ikke rigtig noget, så også søndag må vi vende snuden hjemad uden fisk. 

Men sikke en weekend, alligevel! Smuk solopgang både lørdag og søndag, liv i vandet, fuglene og den indre ro har givet fornyet energi og en dejlig  fysisk træthed. Jeg sov ihvertfald godt og tidligt..