Jeg holder barselsorlov. Og det er hyggeligt. Men i dag fik fiskefeberen trukket mig til Mariager Fjord med et kort udgangspas hjemmefra. Det passede mig godt, jeg har de sidste par dage holdt øje med vejret, og tænkt på hvilken dag, jeg kunne få mulighed for stikke afsted. Det blev så i dag og det blev en fantastisk solo-tur ved den smukke fjord. 

Jeg havde planlagt dagens fisketur som en tidlig formiddagstur til en af de gode, næsten ukendte pladser i fjorden. Den plads har alt hvad jeg havde brug for i dag; Til fluefiskeri fra kysten lå vinden ind fra højre, så de fleste ville endten kaste baglæns, eller vælge en plads på modsatte side af fjorden. Og da pladsen ovenikøbet også kræver en længere gåtur at nå til fra kysten, var der næsten garanti for at jeg ville have pladsen for mig selv på en højhellig onsdag formiddag. 

Kl. 08:07 kommer knægten løbende ind på soveværelset. "Far, Far, vi kommer for sent i skole!".. Fuuuu... Jeg kan bare se for mig, hvordan der røg en hel time af min fisketid/barselsudgangspas på at sove over! Pis-pis-pis! Jeg skulle jo stå ved fjorden nu! Ungerne i tøjet, hurtig morgenmad, ud af klappen, op i skole og afsted. Heldigvis var bilen pakket til turen i går aftes, men jeg er stadig irriteret over spildt fisketid. :/ 

Jeg rammer parkeringspladsen en hel time senere, end jeg havde tænkt mig og der er langt til pladsen. Waders på, fluehjul monteres, Brenda'en bindes på forfanget som også lige skal udstyres med en ny spids af flourcarbon. Afsted, afsted afsted! 

Vinden er frisk og der er bølger på. Fedt, tænker jeg, det her skal nok blive godt. - Der MÅ simpelten være fisk på pladsen, men når jeg at finde dem inden jeg skal hjem igen og passe familien og den nyeste, spæde gren af familietræet? Godt man kan købe blomster, hvis fiskeriet griber om sig!

Jeg går langs kysten og spekulerer om jeg skal begynde fiskeriet med det samme, og fiske de par kilometer hen ad kysten. Men bunden er kedelig og jeg ved at længere fremme er der de fedeste forhold, hvis man er en sulten havørred. Varieret bund, huller og skjulesten. Badekar og en tot ålegræs hist og hér. Flintesten og muslingerev. Rigt og varieret fødegrundlag. Jeg følger en veksel fra fjordens hjortevildt og når da også at spekulere over, om man skulle iklæde sig noget orange, hvis man skulle støde på en trigger-happy jæger på vejen til pladsen. Jeg kan mærke at spændingen stiger; Jeg har simpelthen glædet mig til dagens tur og har store forventninger om, at jeg kan overliste fiskene på spottet med min flue. Jeg dirrer næsten af forventningens glæde, mens jeg nærmer mig dagens udsete plads.

Endelig fremme på pladsen. Det er næsten svært at komme i gang med det første kast. Er jeg klar nu? Jeg er ikke helt gået langt nok hen ad kysten i forhold til mit udvalgte hotspot på pladsen, men jeg beslutter alligevel at starte lidt før hotspottet ,og følge min plan om at vade ud og fiske indad mod kysten over det lavere vand og de små badekar, og fremad i retning af hotspottet. Og ind imellem kaste baglæns, ud mod det dybe, men primært gå efter det lave vand i dag. 

Bølgerne skubber godt til mig da jeg kommer ud i tilpas dybde. Jeg har ikke mødt et eneste menneske på vejen, pladsen er min!

Ret hurtigt synes jeg jeg mærker en fisk. Ikke et rigtigt hug, en sten måske? Nej, jeg tror det er en fisk. Kaster igen i samme retning. ingenting. Hmmm..

Brenda-fluen har ellers den fordel, synes jeg, at den kan fiskes meget varieret. Fiskes den korte ryk, kan den næsten ligne en reje. fiskes den langsomt og med stop og varieret indtagning kan den næsten ligne en lille kutling. Jeg fisker den hurtigt, jeg fisker den langsomt. Jeg lader den synke, jeg laver små indtag, med mange pauser. Jeg varierer det bedste jeg har lært. Men der sker ingenting. Vandet er rigtig klart, så jeg tænker at de måske har gennemskuet bedraget.

Ny flue, ind på det lave vand med noget der kan ligne en tangloppe. Dem går de gerne og plukker på pladsen, især på en dag som i dag med en smule bølgegang. Kobberbassen monteres, mens jeg bliver skubbet lidt rundt af bølgerne. Tjekker forfanget og knuden og lægger fluen ud igen. Efter få træk i linen er der fisk! Den mærkes fin, og jeg må hellere lige få styr på min line. I dagens anledning har jeg ikke fået en linekurv med, så min løsline er sunket ned, og tilsyneladende har jeg taget et skridt igennem linen.. Arrrgh.. Jeg bøvler rundt med løslinen, og lader fisken trække lidt af den ud. Ikke noget med at give den slap line! Endelig får jeg mig viklet ud af løslinen og får den op på spolen. Udemærket, så kan jeg fighte fisken uden at jeg risikere at træde mere rundt i linen. Den river da godt i stangen, nu da jeg har fået styr på mit grej..

Med ét begynder den at svømme ud mod mig og jeg må tæske line på hjulet i en fart, for ikke at give den løs line.. Den suser lige forbi mig og begynder at trække line af spolen. YES! Den er rigtig god! Vi laver en del tov-trækkeri i løbet af de næste 5-10 minutter, hvor den tager flere udløb og jeg kan skimte min bagline.. Den viser sig ikke rigtigt i overfladen. Jeg fik set et hurtigt glimt af en halefinne, men ellers går den bare dybt. Hver gang jeg tror den er ved at være klar til at komme ind, piller den line af hjulet igen og tager endnu en tur. Den er heldigvis ikke i humør til dødsrul i overfladen og de vilde springture. Til sidst må jeg presse den ind på det lave vand og prøve at få den i nettet. Hver gang jeg får den presset ind, vender den rundt, svømmer udenom mit net og ud igen.. Jeg synes der går lang tid, inden den til sidst lander i nettet. Flot hanfisk. Målebåndet ligger i bilen, så jeg skyder den hurtigt til 50-55 stykker og sætter den ud igen. Pæn hanfisk, helt klart farvet og har været en tur i åen. Den er ikke åleslank, og havde en fin kondition, så den bliver en rigtig bombe, når den har fået mere sul på kroppen igen. Utrolig form af en nedgænger!

Et hurtigt billede og så i vandet igen. Vi ses når du er fedet op igen!

Aaaah, så er der forløsning på de sidste par dages fiskefeber. Op på bredden og få kaffe. Lade vandet, nyde udsigten og livet i det hele taget. Svaner og ænder giver lyd og plasker rundt på fjorden. Det er nu dejligt at sidde dér på kysten, alene, med en kop dejlig varm kaffe og glæden ved den overståede fight, og synet af fisken der svømmer stille tilbage i sit rette element. Sådan skal man lade på batteriet!

Jeg kigger flygtigt på uret. Arrgh, tiden går. Men jeg skal ikke hjem. Jeg skal videre! 

Ud i vandet igen. Jeg starter med at fiske op imod vinden, kaste baglæns og fiske det kystnære vand af først. Den havde jo taget på under 50 cm. vand, og det er jo dumt at vade direkte igennem stimen, hvis der er en flok på rov. Der må da lige gemme sig en blankfisk til mig.

Der går da heller ikke ret lang tid, så smækker en ny ørred kæberne sammen om samme kobberbasse. SÅDAN! Opskriften var ihvertfald den helt rigtige i dag! Denne gang får jeg hurtigere styr på løslinen, selvom jeg også denne gang bander lidt over den manglende linekurv. Denne fisk har også kræfter. Sjovt nok vælger den at tage første udløb helt ind på meget lavt vand, men den drejer af og pisker hen ad kysten.. Jeg tror jeg har fat i en endnu større fisk, men da den får taget nogle spring kan jeg godt se, at den er lidt mindre. Men den er til gengæld en hel del tykkere. Fedt, mand, den er blank! 

Den får da også lagt kræfterne i og trukket mig lidt rundt i manegen, inden jeg får den ind til landing. Den var i virkeligheden slette ikke træt, men jeg er heldig at få nettet omkring den, da den forsøger at cruise forbi mig og udad igen. Boom! Op på land med den. Den er en flot, blank hunfisk, der helt sikkert ikke havde tænkt sig at gyde i år. Mariager fjord fiskene kan godt snyde med farven, da de i hele året kan have en smule farve, næsten som man ser ved søørreder. Men skællene rasler af, og det er helt sikkert ikke en nedgangsfisk. Hun må med hjem til gryden, så familien også kan få del i glæden, nu da jeg har fået lov at stikke af fra bleskift, bøvsning og underholdning af store og små poder. 

Den er blank og fin og kommer med hjem.

Selvom jeg godt gad at fortsætte, nu da recepten ihvertfald viser sig at fungere godt, er jeg nødsaget til at vende hjemad. Der er en laaaang gåtur tilbage til bilen og en god køretur hjemad også. Liiiiige ét kast mere (Bliver til 15-stykker i virkeligheden), så er det snuden mod bilen. Pladsen holdt fisk. De gik på lavt vand. Og de ville have kobberbassen. Planen klappede og det var en underholdende og dejlig solotur! 

Som altid, når man er afsted som i dag, så tror man, at "kløen" forsvinder, når man får fisk. Det gør den ikke. Det kribler allerede for at komme tilbage til vandet og dyppe fluen, så jeg må hellere købe en stor buket blomster på vej hjem alligevel. Det er altid godt at samle point til kontoen, man ved jo ikke hvornår man får brug for dem igen. 

Tak fordi du læste med! 

Knæk og bræk ved vandet!