Skumringsfiskeriet kan byde på overordentligt godt fiskeri og har på det seneste budt på rigtig mange og store fisk. At stå dér i det begyndende mørke med fluestangen og fiske på de mange fisk, der trækker ind og jagter rejer helt oppe i overfladen er intet mindre end uovertruffent i øjeblikket. 

I de seneste par uger har jeg dyrket skumringsfiskeriet intensivt. Jeg har fået rigtig mange fisk, lige når solen kaster sine aller sidste stråler op mod himlen fra sin position lige under horisonten. For det er nemlig dér magien opstår, fiskene trækker ind og jagter rundt som gale, springer frit af vandet og lander med store, dybe plask i mørket. 

De lyse timer bliver længere og vandet har efterhånden nået badevandstemperatur i fjorden. Solen står højt på himlen og det er lummert. Normalt ikke lige min foretrukne vejrtype til havørredfiskeri, men hvis man henlægger sit fiskeri til meget tidlig morgen, sen aften eller sågar nattetimerne kan man få nogle vilde oplevelser med hjem. 

Denne aften har jeg bevidst trukket det i langdrag med at komme afsted. De to foregående aftener ramte jeg vandet mellem kl. 20 og 21, men de par gange har det ikke været noget synderligt liv i vandet (Ihvertfald ikke indenfor kastehold), før kl. 22:0-dut. Derfor har jeg altså syslet rundt derhjemme, bundet et par friske kobberbasser, sniksnakket med mine fiskekammerater og funderet over angrebsstrategien. For i aften skal det være! Jeg VED at pladsen vil holde fisk og jeg VED at den holder fisk præcis kl. 22. Fiskene kan simpelthen klokken på denne plads. 

Pladsen jeg fisker har sandbund og egentlig næsten ingen bundvegetation, men til gengæld myldrer den med rejer, pungrejer, kutlinger og andre havørredlækkerier. Men vandet er varmt, så havørreden opholder sig ikke længe ad gangen på det lavere vand men til gengæld er der smæk på når de kommer ind. Der skal simpelhen hamres føde i dunken hurtigst muligt. Der er dybt vand tæt på, så havørreden kan hurtigt drøne ud på det lidt koldere vand og fordøje maden.  

Bilen triller ind på holdepladsen 21.30. Perfekt timing. Fluestangen ligger klar i bilen med en gennemtygget kobberbasse for enden af forfanget. Fluen har gjort det godt de sidste par dage, og jeg tør næsten ikke at udskifte den, når den bliver ved med levere. Non-lead wiren jeg har bundet på inderst som belastning er synlig på det meste af kroppen, men fiskene hamrer stadig hårdt på den, så jeg beholder den på. Mine waders er stadig plaskvåde, for de har været en del i vandet. Der er også hul i dem, men indtil videre bliver man kun let fugtig, så de må gå an lidt endnu.

Waders på, wadejakke, hat, briller, GO! Jeg går i raskt tempo ned over markerne til den fjerne ende af pladsen. Jeg sér ikke umidelbart nogen fisk i overfladen og vinden er kun en svag brise, så der er kun lette krusninger hist og pist. Hmmm. 

Jeg starter på et muslingerev, der går et stykke ud, så jeg kommer et stykke ud og kan starte med at fiske ud på noget dybere vand. De første 15-20 minutter sker der ikke noget. Jeg har allerede tilbagelagt et fint stykke vand. Heldigvis sér jeg nogle fisk rumstere i overfladen længere henne på pladsen, og det er ca. på den dybde vand, jeg fisker udover. Fedt nok. Der går da også kun et kort stykke tid før der er bud efter fluen. Det virker som en fin fisk, men efter et par minutter mister krogen sit hold i fisken og linen bliver slap. Kort efter får jeg et forsigtigt hug, og da jeg sætter farten på fluen op er der bid. Det er en mindre fisk, så den kommer hurtigt ind og i baljen igen. 

Jeg når lige at tage 2 kast mere, så sér jeg en bølge efter fluen. Jeg sætter farten op, op stopper indtagningen. Ingenting. Fuld hammer igen... stop... ingenting... Jeg tager et sidst par indtag og så hamrer der en pæn havørred på fluen helt oppe i overfladen med et ordentlig plask. Jaaaa taaaak!. Jeg giver fisken lov til lige at få lidt snor, og trækker en del af løslinen op på hjulet igen. Så er der styr på det. Fisken tager et godt udløb, så jeg får lige baglinen et stykke med ud... Fin fisk! Jeg får den stille og roligt ind igen, mens jeg lægger lidt pres på, når det er muligt, men den er i topform og tager yderligere 2 gode udløb, hvor jeg ryger i baglinen igen. Til sidst må den overgive sig og glide i nettet. Virkelig flot fisk! Blank og fed. Den får én over nakken inde på kysten. Jeg ved der vil blive sat pris på den derhjemme, så jeg tager den. 

Ud igen, 5-6 kast mere og der er igen bud. Flere hug. Jeg tager hurtigt efter hinanden et par fisk omkring målet og et par mindre, som jeg fighter hurtigt og genudsætter. Fiskeriet foregår helt i overfladen og havørrederne buldrer rundt lige omkring mig. En enkelt gang troede jeg den ene ville hoppe direkte op i min linekurv. Mega underholdende. Jeg får yderligere én pæn 50+'er, som jeg også vælger at tage med hjem. 

Solen er smeltet og forsvundet i mellemtiden og tegnet den flotteste kulisse for en smuk fjord og et særklasse aftenfiskeri. Hvor livet dog er smukt på sådan en sommeraften ved fjorden!